Opklaring af mordet

Starter d. 2. november 2022 kl. 22:00
Slutter d. 3. november 2022 kl. 23:00

Tak fordi du deltog i vores murder mystery. Vi er glade for, at du ville hjælpe os med at opklare mordet på Stewart High. Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål og spekulationer forud for opklaringen af mordet, så vi håber den her forklaring, kan hjælpe.  

Sådan finder du morderen:

Superbrugerne er mistænkt for mordet på Stewart High. En af ledetrådene, I finder, er et mørkt stykke stof. Blandt de mistænkte, er fem iført mørkt tøj: David, Mar, Marsha, Nicki og Root. Derved udelukkes Nikolaj og Gajol. 

David og Mar havde travlt med, at finde nye præmier til bingo. De var hinandens alibi, og det blev bekræftet af Samantha i centeret. Derved udelukkes de som mistænkte. 

Gajol og Marsha arbejdede på et event og var hinandens alibi. Deres alibi bekræftes af Georg i centeret. Både Gajol og Marsha nævner i deres afhøringer, at de andre superbrugere ikke bidrager til færdiggørelsen af det planlagte event.

Root og Nikolaj nævner begge i deres afhøringer, at de arbejdede på eventet, hvilket udelukkes af Gajol og Marsha gennem førnævnte udsagn. 

Eftersom Nikolaj ikke bærer mørkt tøj, efterlader det os med to hovedmistænkte: Nicki og Root. 

I Nickis afhøring fortæller han, at have hevet nogle brugere op i møderum. Der er ingen modsigelser i de øvrige afhøringer, der kan af- eller bekræfte hans alibi. Politiet fremstiller Nicki som magtsyg, men han ville miste sin magt, hvis han misbrugte den til at myrde Netstationens brugere. 

Marsha afslører i sin afhøring, at det event, hun planlægger, tager udgangspunkt i rockermiljøet. Root nægter i sin afhøring, at hans tidligere erfaringer som rocker skulle være inspirationen til eventet, men indrømmer dog, at han er blevet spurgt ind til sine oplevelser, hvilket indikerer, at der måske alligevel er noget om snakken. Det er Betjent Palles konklusion, at Roots motiv højst sandsynligt var at undgå at komme i bad standing med hans tidligere rockergruppe.

Men hvem er morderen? Til de nysgerrige detektiver, så har Stewart High skrevet to dagbogsindlæg. I hans dagbog skriver han, at han ved et rent tilfælde overhørte planerne for det kommende event. Hans tavshed er ikke billig, den koster et sadokors. Og derved opstår konflikten mellem morder og offer. 

Så hvad skete der egentlig søndag. den 16. oktober?

Stewart High overhørte en samtale mellem Superbrugerne, der omhandlede det kommende event. Han begyndte at true Superbrugerne med at afsløre indholdet til det kommende event, hvis ikke han fik et sadokors. 

Root var bange for, at det skulle komme ud, at det var hans tidligere oplevelser, eventet byggede på. Derfor mødtes han i Panorama med Stewart High for at tale ham fra det. Samtalen udviklede sig til et voldsomt skænderi, der eskalerede og blev til en fysisk kamp mellem de to. Idet Stewart High forsøgte at flygte op ad stien i Panorama, greb Root fat i ham og fik skubbet ham ud over kanten, så han faldt i døden.

Der var mange misledende spor, så selvom du muligvis ikke fangede morderen, håber vi, at I har haft fornøjelsen med at være detektiver.

Husk: Ikke alle mord opklares i det virkelige liv.