Vil du være Netstationens næste Superbruger?

Skrevet d. 15. september 2016 kl. 23:01
Vi er på jagt efter et nyt medlem til vores “lille familie”, som kan hjælpe på især event- og mission-fronten men også generel support. Vi mangler derfor en yderst skarp og kreativ person, som kan tænke og fortælle en god historie og stille de rette sjove, underfundige og tilpas svære spørgsmål og udfordringer.

Vi kræver at aftaler, deadlines, interne regler og kontrakter overholdes. At du har lysten og tiden til frivilligt og ulønnet arbejde, da der ligger flere timer i det, end de fleste er klar over. At du er tilgængelig til jævnlige samtaler via Curse, hvorfor et headset og mikrofon er et krav. Og sidst, men ikke mindst, skal du have ordet i din hule hånd og kunne formulere dig grammatisk korrekt og med fortællemæssigt islæt.

Hvis du kan lave grafik er det et klart plus, men dog ikke et krav.

For at komme i betragtning skal du indsende en ansøgning med information omkring dig selv, samt en historie ud fra nedenstående oplæg. Jo mere konkret du kan blive, i forhold til missioner, grafik og andre nødvendigheder der linker sig til historien, jo bedre.

• Der er udbrudt en virus i Højhuset og alle er i smittefare.
– Hvad er det for en virus?
– Hvor kommer den fra?
– Hvordan sikres folk?
– Hvordan kureres folk?
– Andet?

Vi glæder os til at læse alle jeres forslag. Rigtig god skrivelyst :)