Mar stopper
Vi må desværre overbringe en trist nyhed. Mar har valgt at opsige sin stilling, som grafiker for Netstationen. Vi vil gerne takke for din indsats og de gode grin, som du har bidraget med gennem årene. Vi ønsker dig al held og lykke i fremtiden og håber at se dig på chatten igen.
Vedhæftet denne nyhed er en personlig besked fra Mar
Kære brugere,
Tak for denne gang. Jeg er dybt taknemlig for den oplevelse i har været med til at give mig igennem min tid på Netstationen. Vi har oplevet hinandens livs op og nedture. Til trods for nedturene så har vi mere eller mindre formået at hjælpe hinanden igennem dem og holdt hovedet højt, selv når der ikke altid kom hurtig nok svar på tickets. Mange fantastiske aftener hvor man kunne stå med en vidt fremmed person og skrive omkring interessante verdens emner, det er en af de ting jeg kommer til at savne aller mest ved at være på chatten. Jeg blev altid glad når jeg kunne se at i var tilfredse med det stykke arbejde jeg havde produceret men det hele var ikke dans på roser, der blev også skældt ud hvis det ikke var godt nok (heldigvis). Det er det som gør Netstationen unik, smuk og får en god følelse frem i os, det er grunden til at vi kan blive ved efter så mange år. Fællesskabet er fantastisk og det er vigtigt at holde sammen, uden jer og uden redaktionen, vil der ikke være noget Netstationen. Jeg håber at i vil passe rigtig godt på Netstationen og hjælpe redaktionen så godt i kan, selvom man har frivilligt valgt at gøre en indsats så kan det være rigtig svært (ofte). Når alt dette så er sagt, så ses vi jo stadig på chatten. Man kan aldrig rigtig slippe den helt, lidt som det er med en ens første kærlighed.
De bedste hilsener
Mar