Fra Vices Værtshus den 18. juni
Lørdag den 18. juni blev Netstationens brugere budt på en anderledes Vices Værtshus. Hele arrangementet foregik på livestream, og aftenen bød på en masse overraskelser til brugerne.
David startede aftens program med en kort status og opdatering omkring redaktionen, samt deres visioner for chatten. Fremadrettet vil det være muligt for den yngre generation at tilslutte sig vores fællesskab, eftersom aldersgrænsen sænkes til 13-årsalderen. Det kan have en indvirkning på samtaleemnerne, men frygt ej! Redaktionen har i sinde at åbne et nyt rum, hvor der vil være mulighed for at udfolde sig mere frit. Det vil give jer mulighed for, at tale om hverdagen, oplevelser og emner, som man normalt ikke skriver om i de øvrige rum. I vil få flere informationer, når rummet åbnes.
Nikolaj havde sørget for en lille gave til garderoben, kort inden redaktionen præsenterede sit nyeste medlem på teamet. En gammel kending er vendt tilbage, og redaktionen er glade for at byde Nicki velkommen tilbage til holdet. Han har tidligere været chatansvarlig, og har styr på serveren og systemerne bag chatten. Nickis ansvarsområde bliver server-management, hvor han vil assistere Root. Derudover vil han stå for de tekniske elementer ved events.
Nickis tilbagekomst blev fejret med forskellige konkurrencer. På livesteam havde brugerne mulighed for at vinde en Garfield stol og en Barberstang. Dette blev efterfulgt af et spil Bingo, hvor præmierne bestod af SPC. Pladefuld vinderen kunne glæde sig over en stor monet gevinst og et akvarie.
Marsha fik overtaget streamen, hvor hun fik løftet sløret for det kommende event. Hun ville ikke afsløre temaet, men derimod kunne brugerne forvente en permanent ny aktivitet med hovedmissioner, daglige missioner og en masse fortællinger. Hun afslørede at den nye aktivitet vil have ranglister og brugerne vil kunne konkurrere mod hinanden som hold. Hun har arbejdet på projektet længe, og arbejder fortsat på at samle og finpudse indholdet. Gizmo har designet mange baggrunde, som brugerne fik et sneakpeak på.
I fremtiden vil redaktionen forsøge at opsætte en eller to Vices Værtshuse eller lignende arrangementer om måneden. Det vil give redaktionen mulighed for at kommunikere mere åbent ud til brugerne, og skabe transparens omkring arbejdet bag chatten. Det betyder ikke, der vil være gratis ting og tøj ved hvert møde, men der kan godt forekomme Bingo. Derudover kunne redaktionen fortælle, at de havde produceret en ny lykkekasse, som kan købes for monetter. Den indeholder 36 nye ting, som brugerne snart kan få glæde af.
Afslutningsvis afholdt redaktionen en live auktion, hvor brugerne havde mulighed for at byde på et Sadokors, et St. Valentinshjerte, et klovnetræ og en Ridderstatue. Til sidst blev en håndfuld af de nye lykkekasser delt ud.
Du kan se aftens stream fra Twitch på vores YouTube kanal.
Vi vil gerne sige tak for en hyggelig aften.