Ændringer til Iskampen

Skrevet d. 8. august 2021 kl. 16:10

Redaktionen har igennem de sidste par dage observeret eventet "Iskampen" og haft en forventing om at der ville være en god konkurrence mellem brugerne. Til trods for at vi har udmeldt, at det er tilladt at anvende flere brugere (også kendt som "multiuse"), så havde vi ikke regnet med at enkelte brugere ville bruge helt op til 10+ ekstra brugere pr. person.

Vi mener at antallet af ekstra brugere brugt pr. person er i overkanten og har derfor været nødsaget til at reagere ved at skærpe reglerne lidt.

Alle skal have en fair chance for at deltage og derfor indfører vi nu multiuse-reglen på dette event også.
Her er ændringerne:

  1. Man må kun anvende op til 5 af sine egne brugere til at spise is med i konkurrencen.
  2. Det er okay at logge ind på alle sine egne brugere for at tilmelde sig et hold for at vinde den permanente is.
  3. Bliver man fremover taget i at spise is med mere end 5 brugere, vil alle involverede brugere blive udelukket fra eventet og i de groveste tilfælde bannet fra Netstationen.
  4. Denne ændring træder i kræft fra denne nyhed er udgivet og frem til eventets udløb.

Vi mener også at det har været helt fair, at de fleste brugere indtil i dag har avendt alle sine ekstra brugere, da det har været tilladt fra vores side af, så derfor går vi ikke ind og ændrer eller nulstiller på eventets statistik bagudrettet i første omgang. Dog vil vi på Redaktionen de næste par dage gennemgå de allerede spiste is og vurdere hvorvidt vi er nødt til at træde ind. Vi forbeholder os derfor retten til at ændre på tallene ved de værste tilfælde der evt. skulle være helt unfair for konkurrencen.

Der er 10 dage tilbage af eventet og vi vurderer at det stadig er muligt for alle hold at vinde den permanente is - dog med en god indsats fra alle ;-)

Vi har snakket med mange af jer og lyttet til jeres feedback og vi værdsætter at i tager fat i os når i har noget på hjertet.
Har du kommentarer til ovenstående er du mere end velkommen til at skrive til os via supporten.