Censur vinder nytårshistorien

Skrevet d. 3. januar 2021 kl. 12:00
Som en sidekonkurrence til nytåret 2020, skulle man indsende en historie om en af de bedste ting der var sker for en i løbet af året.
Vinderen af denne konkurrence var Censur.

Censur

På trods af at coronaen har ramt Danmark og det meste af verden og lukket ned for det meste, så har 2020 udelukkende ændret mit liv til den positive side!

Jeg har døjet med nedsat arbejdsevne i en årrække og kæmpet hårdt for at komme tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid.
Jeg blev i starten af året ansat på en skole som pedel, på varierende tid og det var en lærerig arbejdsplads. Dette ophørte dog da coronaen fik fat i Danmark. Jeg måtte så hjem og gå arbejdsløs.

Men den 1/10/2020 skulle vise sig at være dagen hvor mit liv tog en ekstraordinær drejning.
Jeg modtog et opkald fra en arbejdsgiver, der ville høre om jeg kunne være interesseret i at komme til Grønland og arbejde i et par måneder. Disse måneder er nu overstået. Men skæbnen har ført mig her til og jeg er blevet forelsket i landet. Jeg har fået fast arbejde her oppe og har flyttet min bopæl her op. Og for at det ikke skulle være nok, så har jeg været single i næsten 3 år. Dette har også ændret sig siden min ankomst til Grønland!

- Censur