Markedet - Gebyrer ændres.

Skrevet d. 28. april 2022 kl. 22:00

Det er nu en uge siden, at vi introducerede gebyrerne på markedet. 

Vi har modtaget en del henvendelser omkring forvirring om mellemmænds rolle og problemer med implementeringen af de nye tiltag. Vi har lyttet og taget jeres kritik til os. På den baggrund har vi besluttet, at forbedre gebyrsystemet. 

Fremadrettet vil der ikke være gebyrer, når en vare sættes til salg på markedet. Dette skulle gerne løfte de sidste udfordringer fra Netstationens mellemmænd, så de kan sikre handel og bytning.

Fremover vil gebyret først blive hævet, når varen er blevet solgt. Det koster altså ikke noget, at sætte en vare til salg. Gebyret er på 10% for almindelige brugere og 5% for VIP-brugere.

Hvad med mellemmænd?

Der er ingen gebyrer på handler, som gennemføres via en mellemmand. 

  • En mellemmand køber uden gebyrer.
  • En mellemmand sælger uden gebyrer.
  • Produkter købt af en mellemmand er uden gebyrer.

Oversigt over gebyrer:

Bruger type Oprettelse Gennemført salg Profit
Almen 0% 10% 90% af beløbet
VIP 0% 5% 95% af beløbet
Mellemmand 0% 0% 100% af beløbet

Vi håber de nye tiltag imødekommer de bekymringer, I har haft.