Vindere af Toastmaster #1

Skrevet d. 29. september 2021 kl. 22:00

Vi vil først og fremmest gerne give en kæmpe hånd til alle jer, som enten har afholdt eller deltaget til et event.

Da vi i sin tid afslørede en ny fremtidig funktion på chatten, havde vi en helt anden forestilling om hvordan "Opslagstavlen" skulle udformes. Der blev udviklet og designet frem og tilbage over noget tid, og den har derfor også været igennem flere forskellige udgaver inden vi kom frem til den version som er online i dag.

Dengang var det ikke muligt at angive egen feedback. Man kunne kun vælge mellem et par foruddefinerede valgmuligheder. Feedback blev ikke vist for hverken afholder eller andre deltagere (kun synligt for Redaktionen) og der var mange andre begrænsninger på et event. Det var heller ikke muligt at tillmelde sig inden eventet og det var meget begrænset hvor mange events man kunne afholde og hvor ofte. Der var ingen notifikationer om nye events og det var ikke sikkert at det skulle tilgås i navigationen i bunden af chatvinduet, men kun via Toastmaster-rummet.

Kort fortalt var den en meget enklere udgave end den vi ser i dag.

Vi synes at det har været et fedt event og det har været enormt spændende at følge med i aktiviteten undervejs.
Hvis du har nogle kommentarer eller yderligere feedback til eventet Toastmaster eller den nye funktion "Opslagstavlen", må du endelig gerne sende en ticket via Support, så vi kan kigge nærmere på det.

Vinderne af Toastmaster #1

Netstationen 20+ år gammel, så vi hiver ret ofte gaffatapen frem og det har også været tilfældet ved dette event. Det har derfor taget lidt ekstra tid at få trukket nogle vindere til konkurrencen. Det beklager vi.

Vi har været alle events igennem og kigget på indhold, planlægning, deltagelse og feedback.
Der har været rigtig mange flotte events, og der er helt bestemt et udvalg af brugere, som virkelig har gjort en ekstra indsats med deres event(s).

Herunder er listen over vinderne af første omgang af Toastmaster.

Toastmaster: Stewart High
3 tilfældige afholdere: Unnamed / hir0shima / Inzane Kid
5 tilfældige deltagere: Pepsi / Peace / Hudi / Error / Movens

Vi har valgt Stewart High (herefter SH), da SH afholdte flere forskellige former for events med god planlægning og stor ros fra de mange deltagere. To ud af de tre events var originale og det tredje event var med god stemning. Hvis du får lyst kan du gå ind på Opslagstavlens arkiv og læse mere om de enkelte events.

Tillykke til vinderne!
Præmierne kan ses på eventet Toastmaster og vil blive givet ud til vinderne inden længe.

"Pay2Win?"

Det skal ikke være hemmeligt, at vi internt har snakket en del om et specielt event med en lidt uheldig effekt. Herunder ser du et udsnit af en beskrivelse på et event:

Det skal først gøres klart, at ovenstående event ikke har haft en indflydelse på valget af Toastmaster.
Vi vil blot bringe dette op, da vi har fået en del henvendelser fra deltagere og afholdere af andre events, som har været nervøse og lidt frustrerede over at ovenstående beskrivelse kan betragtes som "køb af god feedback".
Om det så var hensigten eller ej kan vi ikke vide. Vi lader derfor tvivlen komme den pågældende til gode i denne omgang.

Fremover vil det muligvis få konsekvenser for afholder og deltagere, hvis vi ser eller hører om manipulation af deltagernes feedback, men det skal vi nok gøre mere tydeligt, hvis det bliver tilfældet.

Feedback til Opslagstavlen

Tirsdag d. 21. september blev der afholdt et "lille" Feedback-event hos superbrugeren Mr Dymo. Det var svært at holde på under en time, så det ved vi til næste gang :)
Her fik brugerne mulighed for at give feedback til både Toastmaster-eventet og den nye Opslagstavle.

Herunder finder du en kort oversigt over de emner og beslutninger der blev bragt op:

  • Minimumstiden for at kunne oprette event sættes ned til 15 minutter fra 60 minutter.
  • Det skal være muligt at tilmelde sig et event på til 5 minutter efter start.
  • Mulighed for afholder at have mere kontrol over deltagerlisten (f.eks. fjerne deltagere).
  • Det skal synliggøres om en deltager dukkede op til eventet (dette er indført per dags dato).
  • Det skal være muligt for afholder at redigere en speciel tekstboks mens eventet afholdes. Teksten i denne boks opdateres automatisk for deltagerne.
  • Toastmaster skal gentages. Vi sætter derfor et event i gang igen i oktober :)
  • Deltagere skal modtage en notifikation (popup) lige inden eventet starter.
  • Der har været snak om hvorvidt deltagere, som ikke dukkede op, skal blokeres fra at give feedback. Dette overvejer vi, da det kan betyde at udelukkede deltagere, eller hvis afholder ikke dukker op, er lig med ingen feedback.

Tusind tak til jer der dukkede op denne aften med jeres meninger og kommentarer.

Afslutning

Vi vil gerne sige mange tak til alle de mange fantastiske events, som brugerne har afholdt - både klassiske og nytænkende. Og så synes vi det har været fedt at se så mange deltagere med en positiv tilgang OG tålmodighed over for de afholdere, som ikke har prøvet at planlægge og afholde et event før.

Med det sagt så synes vi helt klart, at vi skal gentage Toastmaster igen.

Tusind tak for en fed oplevelse.