De første er blevet bidt

Skrevet d. 17. oktober 2026 kl. 12:00

Lyset føles svagere end normalt.


Rummene virker mere stille. Skyggerne længere. Og flere brugere fortæller, at de har set nogen stå helt stille i mørket, bare for at forsvinde et øjeblik senere.


De første er allerede blevet bidt.


Smitten spreder sig nu gennem Højhuset, og ingen ved længere, hvem der er menneske, og hvem der allerede er blevet forvandlet.


Et enkelt bid er nok.


Nogle prøver at holde sig væk fra de andre. Andre er begyndt at opsøge nye ofre.


Samtidig går der rygter om aktivitet dybt under Højhuset. Nogen leder stadig efter svar, men indtil videre er der ingen kur.


Halloween-eventet er nu i gang.


Pas på i mørket. Du ved aldrig, hvem der står bag dig.