Camilla takker af
Camilla har valgt at stoppe sit engagement på Netstationen af personlige årsager.
Hun har i sin tid hos os lagt stor energi i at skabe spændende og gennemførte events – og gjort det med masser af kreativitet, mod og lyst til at tænke ud af boksen. Camilla har haft en ægte passion for at bygge noget særligt op til jer brugere, og hendes arbejde har sat et tydeligt præg.
Som nogle måske ved, har det ikke altid været nemt. Når man bruger mange timer på at planlægge og gennemføre noget for fællesskabet, kan det være demotiverende, når enkelte vælger at sabotere det – og når det negative nogle gange får mere plads end det positive. Det er meget demotiverende og ødelæggende. Og for Camilla fyldte det negative for meget.
Vi vil gerne sige en stor tak til Camilla for hendes indsats, idéer og dedikation. Hun har gjort en KÆMPE forskel, og det håber vi, at mange af jer også har lagt mærke til og sat pris på.
Camilla takker nu af, og vi ønsker hende alt det bedste fremover og vi på redaktionen håber at se Camilla igen!