Vi gør status og samler op.
Kære brugere
Her er en lille status på chatten og de tiltag, vi kommer til at arbejde hen imod frem mod sommeren.
Der er sket forskellige ting i Højhuset den seneste tid. Der har været udskiftninger i medarbejderstaben, og vi har ikke mindst afviklet vores store og længe ventede Telia-event. Det er et event, som har skabt øget aktivitet blandt de etablerede brugere, men det har også hentet ”gamle” kendinge tilbage, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for.
Vi håber, at den positive tendens, vi har set de sidste par måneder, fortsætter. Vi ønsker mere handel og aktivitet brugerne imellem, da det i en lang periode har været dalende til nærmest ikke-eksisterende – og det vil vi gøre noget ved.
Et nødvendigt led i den retning er at lukke Betstationen ned. Som situationen er nu, gavner Betstationen ikke målet om at øge markedsaktiviteten og få monetterne tilbage i omløb blandt brugerne. Derfor lukker vi Betstationen søndag den 19. april kl. 22:00. Alle bets, saldi og andre udeståender SKAL være afviklet inden denne deadline.
Dette skal i første omgang ikke ses som et endeligt farvel til Betstationen, men nærmere et ”på gensyn”. Den vil blive genstartet, når tiden er rigtig.
Samtidig udvider vi åbningstiden på tøjmarkedet fra 24 til 48 timer fra den 5. maj og fremover. Det giver jer mulighed for at skrabe flere monetter sammen, hvis I har udset jer et eller flere stykker tøj på markedet.
Vi arbejder fortsat på events, som I kan glæde jer til, og vi har flere underholdende tiltag i pipelinen.
De bedste hilsner
SB-teamet