Når du er logget ind med din bruger i Højhuset, vil du se at din figur står i et tilfældigt chatrum. Du kan flytte rundt på din bruger ved at venstreklikke et tilfældigt sted i det chatrum du befinder dig i. Vær opmærksom på, at du ikke kan stå alle steder. Venstreklikker du et sted og figuren ikke rykker sig betyder det, at feltet er låst. Det kunne f.eks. være et bord, en væg eller lignende.
For at tale/chatte, er det vigtigt, at du har aktiveret din chat. Det kan du gøre ved at venstreklikke i chatvinduet, f.eks. på dig selv. Herefter begynder du at skrive. Dette kan du se ud fra, at din figur danner en taleboble. Når den er grøn betyder det, at du stadig kan rette det, du skriver. Når du har skrevet det, du gerne vil have, skal du trykke på [Enter]. Herefter vil din talebobbel blive hvid, og de andre brugere kan nu se, hvad du skriver.
En taleboble kan i alt indeholde 100 tegn.
Når du har skrevet det du vil og trykker på [Enter] vil din talebobbel blive stående i cirka 15 sekunder, hvorefter den forsvinder. Hvis du begynder at skrive noget nyt, vil din talebobbel stadig være aktiv for de andre brugere selvom det ser ud til, at den forsvinder. Så snart du trykker [Enter] igen med den nye tekst, du har skrevet, vil den gamle tekst forsvinde, og det, du nu har skrevet, vil kunne ses.
Brugere med en gul taleboble er en SuperBruger
Du kan via “Chatloggen” lettere følge med i, hvad der sker i chatrummet. Den fortæller dig alt, hvad folk skriver, hvem der kommer ind i chatrummet og hvem der forlader det og hvor de går hen.
“Chatloggen” kan tilgås ved at klikke på taleboble-ikonet, som findes nederst i menuen.