I de følgende afsnit kan du læse om, hvilke muligheder du har for at personliggøre din profil.
Startside
Her vil du se en oversigt over antal besøg, der har været i din lejlighed. Se, hvor mange der har set din Højhus-info, og hvornår du er logget ind og hvor lang tid, du har været online.
Velkomstside
Når du får en lejlighed, kan du lave din helt egen velkomst til dine gæster, når de besøger dig i den. Her har du 150 tegn at benytte dig af og en række html koder du kan benytte dig af, for at pifte den ekstra op
Skift hudfarve
Her har du mulighed for at skifte hudfarve på din bruger fra mørk til lys, eller omvendt. Du skal dog huske at det koster 10 monetter at skifte det.
Vennelisten

Her vil du kunne se alle dine venner og fjerne dem. Du vil i bunden kunne finde og se, hvad de forskellige knapper gør og hvordan du benytter dem.
Fjendelisten

Du kan sætte andre brugere, som du ikke ønsker kontakt med på din fjendeliste. Det betyder, at de ikke kan gøre følgende:
- Sende N-post til dig
- Skrive i din gæstebog
- Læse din dagbog
- Se dine billeder
- Tilføje dig på deres venneliste.
Du vil nederst i menuen, kunne finde fjendeliste ikonet og mere information.
Afstemning

Når du opretter din profil, har du samtidig mulighed for at oprette en afstemning, som besøgende på din profil kan deltage i.
I afstemningsmenuen skriver du en overskrift, som bør indeholde spørgsmålet til afstemningen.
Nedenfor har du mulighed for at give op til 10 svarmuligheder, som man kan vælge at stemme på.
Når du er færdig, skal du blot trykke på [Gem], og så er din afstemning igang.
Dagbog
Du har også mulighed for at føre din helt egen dagbog på Højhuset. Her bestemmer du helt selv, hvad du vil skrive, og hvem der skal kunne læse den. Du kan selv indstille den til enten at være offentlig, privat eller kun for venner.
Under dine indstillinger vil du kunne finde dagbogen nederst i din scroll down-menu. Her kan du vælge "Skriv dagbog" for at skrive noget nyt i den. Eller klikke på "Læs dagbog" for at læse det, du har skrevet, redigere den eller slette de sider, du ikke ønsker.
Kortbetaling

Du kan nemt holde øje med din betalingsoversigt, køb og dine kontant betalinger ved at tjekke din betalingsoversigt.
Skift kode

Den næste i rækken er "skift kode", hvor du kan skifte dit kodeord til din bruger. Er du ikke den kreative type, har du mulighed for at benytte dig af kodegeneratoren.
Billede upload

Her kan du uploade alle dine billeder, som du vil dele med de andre brugere på Højhuset.
Rediger gæstebog

Her kan du læse eller slette de beskeder andre har skrevet i din gæstebog.
NK (Netkæreste)

På Højhuset har du mulighed for at få din helt egen netkæreste. Du kan her se, hvem der har bejlet til dig, og hvem du har spurgt. Eller du kan "slå op" med dem.
Badgets

Har du fået fat i en af de mange badges på Højhuset, kan du nu synliggøre dem i din Højhus-info, så andre kan se dem. Du kan selv bestemme, i hvilken rækkefølge de skal repræsenteres, eller hvis du vil udskifte dem.